Efter fødslen
Der sker så mange ting efter en fødsel man skal forholde sig til. For det første er det her kæmpe spring, at gå fra at være gravid til at blive mor. Det er virkelig en kæmpe omvæltning og er jeg sikker på alle mødre er enig med mig. Det er så stort og vildt vil de fleste nok beskrive det som. Nu er det mit tredje barn så man kan jo tænke, du har prøvet det før så det er vel ikke det vilde. Men hvert barn er nyt og mindst lige så fantastisk at få i armene som de første. Jeg elsker alle mine tre børn lige højt, men må sige at det alligevel var fantastisk anden og tredje gang at holde den lille og komme hjem uden den usikkerhed man følte ved det første barn. Tankerne omkring hvad der skal ske efter fødslen er jo uden tvivl at nu skal man hjem og hygge som familie. Jeg var overbevist om at jeg da selvfølgelig skulle hjem og sove i min egen seng sammen med min nye lille dreng kort efter fødslen. Det vidste sig så at det var min krop ikke helt enig i. Havde hverken mistet meget blod eller på anden måde kommet til skade under fødselen, men jeg var ekstremt dårlig. Hver gang jeg var oppe at stå blev jeg svimmel og tæt på at besvime. Har haft efterveer de to andre gange men aldrig lige efter fødslen og slet ikke så voldsomme at jeg måtte tage vejrtrækning til brug. Heldigvis var jordemoderen hurtig at sende bud efter smertestillende. Lillebror blev født kl halv tolv om natten og vi blev til næste morgen. De to andre børn havde ikke opdaget vi havde været væk og var en fantastisk gave for dem at vågne op til. Begge har de taget så godt imod deres lillebror og man bliver helt varm om hjertet som mor, når man ser søskendekærligheden bare vokse og vokse.
Alt gik jo egentlig ganske godt. Min blødning aftager stille og forsvinder næsten. Lillebror tager brystet fint og amningen kommer stille op at køre. Efterveerne går efter de første fire dage væk og kan mærke en følelse af at nu vender kroppen stille tilbage. Om tirsdagen præcis en uge efter fødslen har vi barselsbesøg og kan godt mærke jeg er lidt skidt tilpas. Jeg er jo nok bare træt. Vi skal til før skole arrangement og har derfor fået hjælp til pasning af børn. Jeg går på toilettet og ender med ikke rigtig at kunne rejse mig derfra igen! Det står simpelthen ud med blod og forsøger at holde hovedet koldt. Tager det roligt og tænker om lidt går det over. Forsøger at tage det ene bind på efter det andet men gennemblødt i løbet af et minut. Må hellere ringe? Hvem er det nu lige man skal ringe til? Endte med at ringe til fødegangen der kunne stille mig videre gennem systemet. Vi endte en tur på akutmodtagelsen. Det viste sig der sad hvad der lignede koagel rester tilbage i livmoderen og at min livmoderslimhinden var lige på grænsen til at være for tyk. Lægen beslutter at udsætte en udskrabning da der jo er en væsentlig risiko for infektion ved sådan et indgreb. Får stikpiller med hjem i håb om at kroppen kan klare arbejdet selv. Går hjem og får en nat i smertehelved af efterveer og bløder del. Håber at det var det, men går stadig med en lille frygt indeni for at begynde at bløde igen. Faren for det sker igen er først over i løbet af de næste uger. Så må bare vente og håbe at der ikke er mere tilbage.
Brystbetændelse!!!
Jaså tror man ligesom det kapitel med komplikationer er færdig. Men nej så dårlig planlagt som det overhovedet kan være får jeg brystbetændelse dagen inden vi skal til hjertescaning med baby, en tid vi ikke bare kan aflyse. Så jeg må afsted dagen efter med feber og kulderystelser. Virkelig øv. Har du aldrig prøvet at have brystbetændelse så kan jeg godt fortælle at det gør simpelthen så sindsygt ondt! Heldigvis var jeg en tur nede i sundhedshuset og forsøgt at få malket ud og det samme var jeg i fredags. Nu ser det endelige ud til at det går den rigtige vej. Mandens 14 dags barsel stopper på tirsdag i næste uge og må indrømme at der ikke har været meget tid til hygge og fordybelse i det nye lille familie medlem. Jeg skal nok få masser af tid med baby, men er lidt ærgerlig på min mands vejne. Er jo ikke ligefrem et drømme efter forløb. Nu håber og tror jeg vi snart er ovenpå igen. Skal have tjekket mit stofskifte i næste uge da dette desværre var en komplikation jeg løb ind i efter sidste fødsel. Det tog mig et helt år at blive rask igen. Så ja var syg hele min barsel igennem. Så krydser virkelig fingre for at jeg slipper denne gang.
Tak fordi du læste med.
Tak fordi du læste med.
