lørdag den 5. november 2016

Post partum - efter fødselsperioden ikke som jeg regnede med

Efter fødslen


Der sker så mange ting efter en fødsel man skal forholde sig til. For det første er det her kæmpe spring, at gå fra at være gravid til at blive mor. Det er virkelig en kæmpe omvæltning og er jeg sikker på alle mødre er enig med mig. Det er så stort og vildt vil de fleste nok beskrive det som. Nu er det mit tredje barn så man kan jo tænke, du har prøvet det før så det er vel ikke det vilde. Men hvert barn er nyt og mindst lige så fantastisk at få i armene som de første. Jeg elsker alle mine tre børn lige højt, men må sige at det alligevel var fantastisk anden og tredje gang at holde den lille og komme hjem uden den usikkerhed man følte ved det første barn. Tankerne omkring hvad der skal ske efter fødslen er jo uden tvivl at nu skal man hjem og hygge som familie. Jeg var overbevist om at jeg da selvfølgelig skulle hjem og sove i min egen seng sammen med min nye lille dreng kort efter fødslen. Det vidste sig så at det var min krop ikke helt enig i. Havde hverken mistet meget blod eller på anden måde kommet til skade under fødselen, men jeg var ekstremt dårlig. Hver gang jeg var oppe at stå blev jeg svimmel og tæt på at besvime. Har haft efterveer de to andre gange men aldrig lige efter fødslen og slet ikke så voldsomme at jeg måtte tage vejrtrækning til brug. Heldigvis var jordemoderen hurtig at sende bud efter smertestillende. Lillebror blev født kl halv tolv om natten og vi blev til næste morgen. De to andre børn havde ikke opdaget vi havde været væk og var en fantastisk gave for dem at vågne op til. Begge har de taget så godt imod deres lillebror og man bliver helt varm om hjertet som mor, når man ser søskendekærligheden bare vokse og vokse.

Alt gik jo egentlig ganske godt. Min blødning aftager stille og forsvinder næsten. Lillebror tager brystet fint og amningen kommer stille op at køre. Efterveerne går efter de første fire dage væk og kan mærke en følelse af at nu vender kroppen stille tilbage.  Om tirsdagen præcis en uge efter fødslen har vi barselsbesøg og kan godt mærke jeg er lidt skidt tilpas. Jeg er jo nok bare træt. Vi skal til før skole arrangement og har derfor fået hjælp til pasning af børn. Jeg går på toilettet og ender med ikke rigtig at kunne rejse mig derfra igen! Det står simpelthen ud med blod og forsøger at holde hovedet koldt. Tager det roligt og tænker om lidt går det over. Forsøger at tage det ene bind på efter det andet men gennemblødt i løbet af  et minut. Må hellere ringe? Hvem er det nu lige man skal ringe til? Endte med at ringe til fødegangen der kunne stille mig videre gennem systemet. Vi endte en tur på akutmodtagelsen. Det viste sig der sad hvad der lignede koagel rester tilbage i livmoderen og at min livmoderslimhinden var lige på grænsen til at være for tyk. Lægen beslutter at udsætte en udskrabning da der jo er en væsentlig risiko for infektion ved sådan et indgreb. Får stikpiller med hjem i håb om at kroppen kan klare arbejdet selv. Går hjem og får en nat i smertehelved af efterveer og bløder del. Håber at det var det, men går stadig med en lille frygt indeni for at begynde at bløde igen. Faren for det sker igen er først over i løbet af de næste uger. Så må bare vente og håbe at der ikke er mere tilbage.

Brystbetændelse!!!


Jaså tror man ligesom det kapitel med komplikationer er færdig. Men nej så dårlig planlagt som det overhovedet kan være får jeg brystbetændelse dagen inden vi skal til hjertescaning med baby, en tid vi ikke bare kan aflyse. Så jeg må afsted dagen efter med feber og kulderystelser. Virkelig øv. Har du aldrig prøvet at have brystbetændelse så kan jeg godt fortælle at det gør simpelthen så sindsygt ondt! Heldigvis var jeg en tur nede i sundhedshuset og forsøgt at få malket ud og det samme var jeg i fredags. Nu ser det endelige ud til at det går den rigtige vej. Mandens 14 dags barsel stopper på tirsdag i næste uge og må indrømme at der ikke har været meget tid til hygge og fordybelse i det nye lille familie medlem. Jeg skal nok få masser af tid med baby, men er lidt ærgerlig på min mands vejne. Er jo ikke ligefrem et drømme efter forløb. Nu håber og tror jeg vi snart er ovenpå igen. Skal have tjekket mit stofskifte i næste uge da dette desværre var en komplikation jeg løb ind i efter sidste fødsel. Det tog mig et helt år at blive rask igen. Så ja var syg hele min barsel igennem. Så krydser virkelig fingre for at jeg slipper denne gang.
Tak fordi du læste med.




søndag den 16. oktober 2016

Ristede Græskarkerner med skal







Her kommer lige en opskrift på ristede græskarkerner som ungerne vil elsker. Super fint lille projekt der er nemt at gå til her i efterårsferien hvor de fleste af os står og udhuler græskar:-)

Ingredienser.
Friske græskarkerner
Salt

Skyl kernerne grundigt og kog dem i en gryde i 20 min med 1/2 tsk. Salt.
Lad dem dryppe lidt af og drys evt. med lidt salt. Rist dem ved 250 grader eller mere i 5-10 min i ovnen. Lidt afhængig af ovntype og grader. De er færdige når de er sprøde.

Velbekom og god efterårsferie!


fredag den 30. september 2016

Babynest

Babynest - homemade


Så fik jeg endelig syet lillebrors babynest færdig. Resultatet er blevet ok, havde dog en del problemer med lukningen. Ellers var det faktisk et projekt der var til at gå til, selv for en nybegynder som jeg. Stoffet er bomuldspoplin købt i stof2000. Er helt vild med de små stjerner og har mere tilbage af det lyseblå. Har planer om at sy ammepudebetræk, sengerand og sengetøj i samme lyseblå stof. Så følg endelig med og se om det lykkedes mig.. hehe. Mønstret er fra stof og stil , har dog ændret lidt på det da madrassen jeg brugte var en del længere. Så måtte ligge lidt ekstra til i både længden og bredden. Har nok regnet lidt forkert, for synes ikke jeg havde nok stof i bunden til at lukke af med. Så det blev lidt en mærkelig lukning i bunden med kantbånd. Desuden var det ret vanskeligt at få hele nesten ind under symaskinen da bunden skulle lukkes. Skulle jeg lave en, en anden gang ville jeg helt klart syplads til trykknapper og så ligge madrassen i tilsidst. Jeg havde desværre ikke nok stof til at gøre det. Hvis man gør det, er det også meget nemmere at vaske nesten, da madrassen i så fald kan tages ud. Heldigvis har jeg haft en masse bekendte og familie medlemmer til at spørge om råd i processen. Virkelig guld værd! Så tusind tak
Jeg var lidt itvivl om vi egentlig havde brug for en babynest til lillebror, da jeg ingen har haft til de to andre. Efter den er blevet færdig er jeg dog helt overbevist om at vi kommer til at bruge den rigtig meget. Tænker især den vil være god til at "beskytte" lillebror mod de to andre søskende, så er der ligesom et sted der er hans plads.
Nu venter vi kun på lillebror skal ankomme og godkende den❤
Han må dog godt vente lidt, hvis jeg skal nå at blive færdig med alle de andre syprojekter.

onsdag den 21. september 2016

lækker og meget nem hygge drik :-) -update gravid uge 35


Nogen gange har man bare brug for lidt nemt og lækkert. En salgs chokolade milleshake. Helt simpelt skal du bare bruge et almindeligt glas kakao. Fyld lidt vanilje is i og rør rundt. Er og bliver en nem og hurtig klassiker, der bare smager helt fantastisk.

Lige hvad jeg havde brug for i dag efter en omgang gravidsvømning. Helt fantastisk at være afsted i dag. Var afsted til jordemoder i går og fik at vide lillebror var trængt godt ned i bækkenet. Heldigvis havde han valgt at vende sig fra at ligge i tværleje til nu med hovedet nedad. Jeg har virkelig kunne mærke en forskel på bækkenløsningen, nu hvor hans hovede støtter mit bækken. Derfor kunne jeg faktisk være med til en del flere øvelser til gravidsvømning. Oplevede ovenikøbet at pulsen steg en smule. Det har været så frustrerende at se og høre andre gravide  dyrke motion. Det er jo super godt for både dig og din baby. En træls bækkenløsning forhindrer dig dog i sådan rigtigt at dyrke motion. Så formen er bestemt ikke god. I starten var jeg ret ked af ikke at kunne være aktiv. Så en graviditet fremadrettet med alt for mange kilo og en dårlig form. Ja formen er dårlig, men det er trods alt lykkes mig at holde mig på en vægtstigning der nu siger +10 kg. Jeg har dog i forløbet lært at acceptere at lidt motion har også sin ret. Nogen gange former livet sig ikke som man har planlagt og det bedste man kan gøre er at indrette sig efter det. Nu er der en lille måneds tid til terminen og må indrømme, nu er jeg også ved at være brugt. Er så klar til ikke at være gravid mere! Dog må han gerne blive i maven lidt endnu.
Hvad er I støt på i jeres graviditet, der har været svært at acceptere?

fredag den 16. september 2016

Babyseng - bedside crib




Endelig er sengen til lillebror fundet! Ville super gerne have en bedside crib til Baby denne gang. Med storesøster byggede far selv en til hende og det fungerer bare super godt. Den blev dog taget ned da vi renoverede soveværelset. Vi overvejede at gøre det samme igen, men uanset hvad så skulle vi ud og købe en seng, da storesøster stadig sover i hendes tremmeseng.

Lidt et dilemma, for længe kan de lige ligge i sådan en? Og kommer det til at passe med at han kan overtage storesøsters seng? Måske vi bare skulle købe en tremmeseng mere. Nå men valget faldt altså på en bedside crib, da det er virkelig mange timer man bruger om natten på at flytte baby frem og tilbage i sengen. Han kunne selvfølgelig bare sove mellem os, men storesøster sover tit der. Så to børn i sengen er vidst lige i overkanten.

Nå men faldt over dette super gode tilbud hos coop! Så jo det kræver lige at du er medlem af coop for at benytte dig af det. Generelt har de faktisk rigtig mange fine ting og tilbud til Baby inde på deres side.  


mandag den 12. september 2016

Godmorgen til en ny uge, 34 uger gravid - solopgang

Godmorgen



Så tager vi fat på en ny uge. Hvor er det dog bare skønt at vågne op til en morgen som denne. Det giver bare en helt anden sindstilstand at vågne en mandag morgen med sådan en flot solopgang. Dagen kan jo næsten kun blive god eller det dårlige morgenhumør bliver i hvert fald hurtigt pakket væk. Synes det er imponerende hvordan naturen kan påvirke vores humør;-)

34 uger

Nu er endnu en milepæl noget. 34 uger har jeg nu båret den lille gut rundt i maven. Det i sig selv er jo helt fantastisk. Det er virkelig fantastisk og nå hertil hvor baby har rigtig gode overlevelses muligheder hvis jeg skulle gå i fødsel. Lægen og jordemoder har flere gange kommenteret det var vigtigt med hvile når jeg fik plukveer. Hold nu op hvor jeg bare haft mange her 3. gang. Ikke bare hvor maven spænder op, nej virkelig som en rigtig ve. AV!
Det har naturligvis givet anledning til en del bekymringer, derfor er det også helt vildt fantastisk at være noget hertil.  Hvile er lidt kommet af sig selv pga. bækkenløsningen. Jeg er meget tæt på at blive beordret til at være sengeliggende resten af tiden ud. Så det gælder om at være så aktiv med mit bækken jeg kan uden at gøre skade. Det er virkelig en svær balancegang. Gravidsvømning som jeg er startet op på er dog stadig tilladt, dog har jeg fået bud på ingen rigtig træning. Så det er noget med bare plaske lidt rundt og forsøge at være med uden at belaste bækkenet yderligere. Indimellem er det også virkelig svært for omgivelserne helt at forstå hvad det vil sige at have bækkenløsning og hvor invaliderende man egentlig kan blive af det. 

Mangler at ordne en helt masse inden lillebror melder sin ankomst. Så han må godt vente lidt endnu:-)

Håber I alle får en lige så fantastisk start på ugen!

torsdag den 8. september 2016

Tip - vinterstøvler og termostøvler! Godt tilbud


Lige nu kører de tilbud i Kvickly hvis du er medlem af coop:-)
1 par vinterstøvler og et par termostøvler til 500 kr i alt. Så er den store i hvert fald dækket ind til vinter.


Fandt dog også lidt til lillebror og den kommende storesøster.
Kvicklys eget mærke Friends kan helt sikkert hamle op med alle de dyre mærkevarer. Tøjet holder godt, både farve og form. Så følger de derudover også moden;-)


Faldt lige over denne fine Rosa trøje med flæser.

Lidt sejt nattøj og undertøj til storebror der går meget op i dinosaur lige nu;-)



Til lillebror var jeg lige omkring deres uldserie. Super lækkert



tirsdag den 6. september 2016

Gravid! - ville ønske nogen havde fortalt mig... Erfaringer

Gravid! - ville ønske nogen havde fortalt mig... Erfaringer


Ja som overskriften siger var der virkelig mange ting jeg ikke vidste om at være gravid. De fleste har en romantisk forestilling af en graviditet. Går rundt med det lille væsen i maven og bygger en lille rede hjemme. Nu skal jeg ikke være helt negativ, selvfølgelig er det skønt at blive gravid og man har drømmen om at få et lille barn. Det i sig selv er jo vildt fantastisk. Når det så er sagt er der alligevel en del som jeg personligt ville ønske der var nogen der havde fortalt mig om. Omend ikke andet fortalt mig at det var ret normalt. Derfor har jeg udarbejdet en lille liste af ting, som de færreste fortæller om. Hvorfor snakkes der ikke mere om det? Jo det tager ligesom hele den romantiske og rosenrøde ide væk som vi egentlig alle gerne vil holde fast i. Du får den her, baseret på mine egne erfaringer efter tre graviditer. Advarsel ironi kan forekomme;-)

Når du er gravid....

1. Er din krop/ mave pludselig blevet et helt okay sted for alle at ae eller mærke på. Og nej folk behøver ikke at spørger om lov før du er jo gravid.

2. Skifter du navn fra dit almindelige navn til "hende den gravide"

3. Kan din såkaldte morgenkvalme blive et morgen, middag og aften ritual

4. Kan du få hæmorider, ja bare af at være gravid! Er du ikke så heldig at få en ja så kan fødselen klare det for dig! Chok!

5. Er alle andre pludselig blevet eksperter i hvor stor din mave bør være. De fleste i din omgangskreds er helt klart klogere og har mere faglig viden end din jordemoder eller læge.

6. Er det helt oki for andre at kommentere på det du spiser. "Tag du bare mere kage, du er jo gravid, så kan det jo ikke ses hvor meget du tager på alligevel" 

7. Er det helt normalt at få hjertebanken

8. Kan du gå på toilettet i den tro at blæren er helt fyldt for at efterlade tre dråber i kummen. HVAD? " Jeg var lige ved at tisse i bukserne, så meget skulle jeg tisse".

9. Er det helt ok at kalde dig for øgenavne som "tykke" "hvalen" ....

10. Må du IKKE spise .. skal du passe på med. ... Der er virkelig mange advarsler at holde styr på ( råd herfra. Hold dig til sundhedsstyrelsens råd til gravide)

11.  Er det helt normalt at falde om i sofaen efter en lang dag med stort set igen aktivitet og føle sig fuldstændig smadret

12. er det faktisk meget normalt at blive sulten om natten.

13. Kan det være enormt pinligt at handle ind flere dage i træk det samme sted fordi de har Ostehaps på tilbud.

14. Kan hele din verden falde sammen omkring dig, hvis nogen har spist de sidste choco pops, når det lige var dem du havde allermest lyst til.

15. Kan du tude til samtlige udsendelser i tv, ja selv en udsendelse omhandlende boligbyggeri ????

16. Kan du handle mad ind du synes er virkelig lækkert i butikken. Når du kommer hjem har du overhovedet ikke lyst til at tage en eneste bid.

17. Er det helt normalt at gå i seng træt og udmattet for at finde ud du overhovedet ikke kan sove. 

18. Helt normalt allerede at få ammehjerne og ikke kan huske hvad du har brugt dagen på.

19. at få plukveer. Vidste ikke de eksisterende før jeg oplevede det selv.

20. normalt med trætte ben og vand i kroppen.

21. Er bækkensmerter/ ømhed helt normalt. ( Dog til en vis grænse, Lyt til din krop)

22. Kan du få bækkenløsning ( AV! )

23. Kan dine følelser ikke helt finde ud af at opføre sig normalt. Du kan blive mere påvirket af tingene.

24. Er du allerede ved at blive mor og tankerne omkring om du vil være god nok kan melde sig.

25. Er det helt normalt allerede i starten at blive bekymret for det lille liv i maven.

26. Er det helt normalt pludselig at drømme om babyer med 5 arme!

27. Helt normalt som 2.gangsgravid at blive i tvivl om du kan elske barn nr 2 lige så meget ( selvfølgelig kan du  det;-). )

28. er det normalt at blive dårlig hvis du ligger for længe på ryggen.

29. Helt normalt at maden overhovedet ikke smager som den plejer, måske kan du pludselig spise noget du aldrig har spist før.

30. Helt normalt at have halsbrand

31. Helt normalt ikke at sove så godt om natten ( dette blogindlæg er skrevet kl 3 om natten)

32. At stå en dag midt i et grineflip og mærke det løber varmt ned af benet!! "Mit vand er gået!" Er første tanke! Nej du har bare lige tisset i bukserne. Chok!

33. En dag er det pludselig næsten en umulig opgave at tage strømper på!

33. At tabe håret og væk var den flotte manke. Dog har jeg aldrig hørt om nogle gravide der tabte alt håret, så bare rolig du bliver nok ikke skaldet!

34. AV av går frem og tilbage i soveværelset. KRAMPE! I begge ben og man må kaste sig ud over sengekanten!

Tilføj gerne dine egne erfaringer i en kommentar. Er sikker på mange af jer har ting i ikke tænkte over inden i blev gravide




torsdag den 25. august 2016

Pandekager med rugmel

Pandekager med rugmel




Disse smager super skønt og rugmelet gør at du ikke kan spise så mange. Du kan sagtens erstatte mere af hvedemel med rugmel, men så mister de lidt den der rigtige pandekage.

Det er en stor portion ca 30 stk.
Det skal du bruge.
6 æg
300g hvedemel
100 g rugmel
 8 dl skummetmælk
1-2 tsk sukker
1/2 dl vand/øl
Revet citronskal fra 1/2 øko citron
1/4 tsk. Salt

Bland det hele godt sammen evt.  i foodprocessor. Lad dejen stå ca 30 min på køl. Steg på panden .

mandag den 22. august 2016

Broccoli Salat

Broccoli Salat


Det her er en opskrift jeg har med hjemmefra min mor. Har dog ændret en smule i den:-) Den er super lækker og nem at lave. Der er ca. til 2 voksne og 2 børn, hvis det bruges som tilbehør.

Det skal du bruge:
2 buketter broccoli
1 pakke bacon (jeg bruger filet bacon eller kalkunbacon, men almindelig skivebacon kan sagtens bruges)
solsikkerkerner efter smag
rosiner efter smag
2 -5 spsk sandwichdresseing med olivenolie fra Rema ( du kan også bruge miracel whip)
salt og peber

Jeg lader altid broccolien ligge i vand med salt inden brug. Skyller og giver den et hurtigt opkog. Max 1 min. 
Steg bacon på panden.Skær broccoli i små buketter. bland med dressing, rosiner, bacon og solsikkekerner. Smag til med salt og peber.

Hel kylling i stegeso

Hel kylling i Stegeso




Det her er virkelig en nem familie ret og så tager den ikke ret lang tid at forberede. Udover det kan du variere retten så den passer til dine smagsløg. Har du ikke en stegeso, kan du bare lave kyllingen i et fad i ovnen. Bare være obs. på at stegetiden nok er kortere.

Det skal du bruge:
1 Hel kylling
2 almindelig løg
3 gulerødder
5 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
evt. krydderi efter eget ønske

Fremgangsmåde.
Stil din stegeso i blød i vand i ca 30 min også låget.
Skræl gulerødder og skær i skiver. Pil løg og hvidløg og skær dem i både.Hæld vandet fra stegesoen. Lig alle grønsagerne i bunden af stegesoen og kyllingen ovenpå. Gnid salt og krydderi godt ind i kyllingen. Hæld olivenolien over. Stil i oven ved 200 grader varmluft i ca. 2 timer (kommer an på størrelsen af kyllingen) eller steg i ovnen til saften fra kyllingen er klar. Vil du gerne have lidt mere sprød skind, så tag låget af til sidst.

Kan serveres med broccolisalt eller ris til.

Velbekom:-)


mandag den 1. august 2016

Græsk yoghurt med bær og en lille opsang mod slankekure!

Græsk yoghurt med bær


Græsk yoghurt
Bær eller andre frugter
Ahornsirup
Akaciehonning

Fyld yoghurt i skål eller glas og top med honning og sirup. Tilsidst dine favorit bær/ frugter. Her har jeg brugt Blåbær, hindbær og Brombær.



Denne simple opskrift er helt klart en af mine store favoritter👍
Både til et hyggeligt supplement til morgenmaden i weekenden eller mellemmåltid. Jeg lever generelt efter det princip at 80% af tiden lever jeg af sund nærende kost og de sidste 20 % er "syndig". Helt generelt er jeg heller ikke hoppet sådan rigtig med på bølgen af sukkerfri og kalorielette produkter. Vil meget hellere nyde smagen af rigtig fløde og andet i min mad. Det handler jo om i hvor stort et omfang, man bruge de "usunde" ting i sin hverdag. Jeg har prøvet en grøn kostomlægning og det var bestemt ikke noget for mig! Aldrig nogensinde at kigge ned i kassen med chokolade. Egentlig endte jeg med at tage en del på fordi jeg bare spiste mere, ja af den sunde mad, når trangen meldte sig til noget sødt. Jeg tror ikke på ideen om at udelukke alt det søde i hverdagen og erstatte med diverse sukkefrie produkter. Så hellere spise det ene stykke gode chokolade, ja man skal jo så holde sig til et stykke og ikke hele pakken hehe;-) Denne tilgang til kost har jeg levet efter de sidste mange år og har aldrig rigtig skulle bekymre mig om vægt. Skal ikke tænke i slankekure for vægten er stabilt. Det på trods af jeg altså har født to børn. Har intet sådan invasivt gjort for at tabe mig, andet end skrue lidt ned for de søde sager og dyrke lidt ekstra motion. På intet tidspunkt noget ekstremt fokus på vægttab. Er helt overbevist om at lytter man til sin krop, så går det altså ikke helt galt. I mine teenageår måtte jeg kæmpe lidt med at få det ekstra hvalpefedt væk. Var en lille prop i folkeskolen og det krævede sved og tårer at tabe hvert kilo. En masse slag i hovedet over at komme til at spise det stykke chokolade der var fy fy. Ingen tvivl jeg husker det var fedt at nå i mål. Men hvad så? Er man så tilfreds med hvor man ser ud? Nææ... Og på ingen måde en følelse af succes når man ender med at tage det hele på igen. Så tog en beslutning om at jeg simpelthen ikke ville leve et liv med konstant fokus på vægt og udseende. Nej nu er det jo ikke sådan, at jeg ikke står foran spejlet som alle andre kvinder og vender og drejer mig for at se om en delle skulle være synlig. Men i hverdagen har jeg ikke fokus på det og det er befriende.

Generelt er jeg simpelthen så træt af de kampagner/ diskussioner der kører for tiden om modeller der er for tynde og kvinder der er for tykke til at have bikini på. Jeg har født to børn og vil jeg have en bikini på, ja så tager jeg den på! Men HOV HOV det må jeg altså heller ikke, for selvom jeg har født to børn og maven ikke er så flad, som den har været så må jeg ikke vise min mave stolt frem. Hvorfor ikke? Jo fordi dem der ikke har en fald mave efter en graviditet kan jo få det dårligt med sig selv, hvis jeg ligger et billede ud med kommentaren "tilbage i bikinien igen"

STOP NU!
Tykke og tynde kvinder alle smukke på hver deres måde. Selvfølgelig skal man da praler hvis man har tabt sig 10 kg og man endelig er nået målet og derfor hopper i bikinien selvom der ifølge offentligheden mangler 2 kilo eller fedtfordelingen er forkert. Selvfølgelig skal den super trænede kvinder der lige gennemført sit 5. maraton stolt ligge billeder ud af sig selv i bikini. Uden at skulle forsvare at hun er måske ultra tynd i forhold til gennemsnittet. Hvorfor skal hun til at forsvare sig selv? at hun ikke lider af en spiseforstyrrelse og overtræning. Hvis bare du har det godt med hvordan du ser ud, så glem resten!

I min verden er en sund krop en glad krop!

Tilføj gerne en kommentar omkring de holdninger der kommer fra offentlighedens "krav" om, hvordan vi skal se ud

torsdag den 21. juli 2016

Blåbær banan smoothie med skyr

Blåbær banan smoothie med skyr



Har du ligesom jeg en lidt sød tand så er denne smoothie sikkert en favorit ;-)
Super nem at lave og smager skønt.

Ingredienser.
En håndfuld frosne Blåbær ( frys evt. Selv nogle friske)
En banan i frosne stykker
2-3 spsk. Cheasy skyr med Pære og vanilje
Evt. Lidt mælk/soyamælk, hvis du synes den er for tyk

Blend det hele sammen og Værsgo nyd en kold lækker og sød smoothie ;-)


fredag den 15. juli 2016

ommøblering - del 1


Vi har været igennem en størrere ommøblering af stuen. Ja faktisk er alle møblerne kommet på plads, men vi mangler stadig at rydde op og flytte de gamle møbler ud. Selve spisestue delen er nu færdig, omend der nok vil ske lidt omrokeringer af små nips og pyntegenstande.

Hvorfor ommøblering?
Jo vi er meget sparsommelig og da vi flyttede ind i huset for snart 5 år siden fulgte de gamle møbler fra lejligheden bare med. Ja da vi flyttede sammen i lejligheden var det også møbler fra vores "teenager" værelser der fulgte med. Købte lidt nyt, men størstedelen var ting/møbler som familie og venner ikke skulle bruge mere. Så med årene er det blevet til en god sammenblanding. Vi trængte til at få en ordentlig stue med en rød tråd og ikke bare møbler der var presset ind her og der. Vi er jo igang hele tiden med både store og små renoveringsprojkter. Stuen er også planen at den skal igennem en størrere renovering. Derfor havde vi et ønske om at få en lidt pænere stue uden at skulle bruge en formue. Det synes jeg bestemt er lykkedes os. Er super glad for vores nye spisebordslampe. Ja ungerne er også dybt fascineret af den. To lamper i en.


Ser frem til at resten af stuen bliver helt færdig. Ja det går lidt langsomt når man har bækkenløsning og må ligge sig ned hver gang en skuffe er tømt/fyldt.

Til sidst vil jeg da også lige kommentere, at så pænt og ryddeligt ser der absolut ikke ud om et par timer når familien vender hjem;-) det er bare et vilkår med små børn i huset.

Rigtig god weekend derude og tak fordi du læste med. Har du selv et par gode råd til indretning eller lignende så smid endelig en kommentar forneden.

torsdag den 14. juli 2016

100 dage til termin

Ja som overskriften lyder har jeg nu rundet endnu en milepæl.

100 dage til termin!

Synes tiden går utrolig hurtigt og så alligevel langsom andre dage. Bette mand i maven er særdeles livlig og det er jo et sundhedstegn. Alligevel ligger det stadig i baghovedet at den lille mand måske har en hjertefejl. De fleste dage tænker jeg egentlig ikke over det, men når jeg når de små milepæle, vandrer tankerne lige så stille. Vi krydser alt, hvad der kan krydses for at scanningen, når han er født viser et sundt lille hjerte. På positivlisten er at vi ikke skal følges mere i graviditeten, fordi sandsynligheden for han vokser fra det heldigvis er stor:-)

Har idag haft besøg af en skøn veninde. Så dejligt når folk inviterer sig selv. Har heldigvis en masse små projekter jeg kan kaste mig over. Det er dog ikke altid nemt, når den gravide krop modarbejder og man ikke helt kan holde til det, man gerne vil. Så hele formiddagen blev brugt på at bage et franskbrød. Der er desværre ikke så meget man kan gøre ved bækkenløsning, andet end at slappe af når man får ondt!

Har fået øjnene op for de her små Chiafrø, der er ret så populære for tiden. Så forsøgte mig med et fuldkornsfranskbrød med Chiafrø. Omend det blev lidt tørt så var smagen ok.


fredag den 8. juli 2016

Den moderne hule til børn



Det er blevet utrolig moderne med små tippere i hjemmet til de små poder. Må indrømme jeg faldt med det samme for idéen. Børnenes hule kan stå i stuen uden at det behøver at forvandle stuen til et stort legerum. Ungerne vil jo gerne være hvor vi er,. Så det der med at få en fix ide at bygge hule på værelset virker bare ikke. De her smukke tippier kan de fleste af os godt acceptere at have stående. Eneste ulemper her at de som alt andet fylder meget. Så min første tanke var Yes sådan må vi eje hjemme hos os. Jeg gik på udgik og udvalget er ret stort. Fandt dog hurtig ud af det måske ikke var lige sådan en vi skulle eje hjemme hos os, da jeg scollede ned til prisen!!!!

1000 kr!

Ja oki, de findes også til 500 kr... meeen så er det ikke lige en af de der fine, men nærmere et grimt pop-up telt. Ikke at jeg har noget imod de smarte farverig pop-up telte, men synes måske bare ikke lige den passer ind i stuen:-/

I første omgang opgav jeg søgning. Accepterede endnu engang de mange hulebyggerier i stuen med tæpper over spisebordet. Efterfølgende af skrig og skrål når hullen måtte pilles ned, så der var plads til aftensmaden! Til min stor lykke når noget bliver populært nok kommer det også i dagligvarebutikkerne. Wupti.. fandt dette telt/tippi i Rema til langt under halv pris, iforhold til de andre modeller. Jeg synes egentlig, det er mindst lige så smukt at have stående som, de lidt dyrere modeller. Man kan selvfølgelig hurtig blive enig om at pris og kvalitet typisk hænger sammen. Når det er sagt, hvor længe er det så lige planen at sådan et telt skal holde? Min vurdering er at det købte nok skal holde til hule leg de næste par år og skulle det gå i stykker (hvilket dyre modeller bestemt også kan:-) ) . Ja så har vi i hvert fald ikke brugt en formue:-) Så hold øje med dagligevarebutikkerne de har tit rigtig gode tilbud på disse, hvis du ligesom jeg elsker gode tilbud.

Håber der er nogen derude der kan bruge mit lille tip:-)

fredag den 1. juli 2016

Salte mandler med lakridssmag!



Jeg er gået hen blevet ret stor fan af saltemandler og især hvis man lige tilføjer lidt lakridspulver... Mmm... det smager skønt og godt alternativ til bland-selv-slik hvilket jeg dog også er stor fan af ( Shhh.. siger vi ikke til nogen;-) )
Desuden hjælper mandler rigtig godt på mod graviditetskvalme.

Der findes så mange opskrifter på salte mandler og efter at have prøvet en del gange. Ja hvor svært kan det være? Er det alligevel ikke altid lykkes mig at nå helt i mål med de opskrifter. Det handler jo nok i bund og grund om, at vi ikke alle er lige enige i, hvor salte de skal være. Så en masse forsøg og nu er jeg kommet frem til denne. Lykkes næsten hver gang, når man lige husker at holde øje med dem i ovnen!

Opskriften er ret simpel.

Ingredienser.
300 g mandler
Ca 0,5 L kogende vand
0,5 dl salt
Evt. 1-2 tsk. lakridspulver (kan købes i de fleste dagligvarebutikker)

Kog vand i elkedlen og hæld den sammen med salt og mandler i en skål. Rør rundt så noget af salten bliver opløst. Sørg for at mandlerne er helt dækket med vand.



Lad stå med låg i ca. 20 min. Hæld vandet fra og spred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir. Vend ev mandlerne i det salt der ikke er opløst ( Drys evt med lakridspulver).



Sæt i ovnen ved 175 grader Varmluft i ca. 10-20 min ( synes tiden kan variere meget så hold øje med at de ikke bliver sorte, er godt tip er at alle mandlerne skal være helt tørre og se sprøde ud. Så er de færdige. Tag evt. en ud af ovnen og lad den køle og smag om du er tilfreds. Er den sådan lidt sej i det som en rå mandel skal den have lidt mere)

Tip.
Drys/ vend mandlerne i lakridspulver det er super lækkert. Gør det evt. kun ved halvdelen så har du to slags.

God fornøjelse :-)




mandag den 27. juni 2016

Lille Tip - retro kagedåse




Hvis du er vild med gamle retro kagedåser eller bare lige godt kunne bruge en til samlingen. Så har de lige nu nogle super fine i Lidl. Bare et lille hurtigt tip herfra. Skal selv bruge dem til at pynte lidt i mit gamle køkken. Snuppede også lige en super fin vægt og er allerede helt vild med den;-)






søndag den 19. juni 2016

Gravid en dans på roser - Graviditetskomplikationer!

Gravid en dans på roser?


Jeg er gravid og oven ud lykkelig over at kunne få lov at opleve dette igen. Tænk at være så priviligeret at kunne blive gravid 3. gang. Der er så mange, der kæmper på ene eller anden måde. Ønskebarnet udebliver. Årsagerne er mange, man har måske ikke fundet den udkårne mand/kvinde eller man prøver og prøver. Baby vil ikke blive i maven. Det må være frygteligt. Det har bare på alle måde været min værste frygt. Især da vi skulle have nr. 1, hvilket tog 8 måneder. Vores problem var MIG - så slap dog af kvinde! Du er kun 23 år og hvad er sandsynligheden lige for du ikke kan blive gravid! Jeg gav op og tænkte "Nå hvis der ikke sker noget før jeg bliver 25 år, så går jeg til lægen" og wupti knap 1 måned senere efter at denne tankegang havde implanteret sig, stod jeg med en positiv test. Egentlig vidste jeg godt jeg var gravid inden jeg overhovedet havde taget testen. For aftenen forinden på vej hjem i bilen, kom jeg til at knibe en tåre to gange. Første gang da vi så en folk dådyr ude på vejen, dernæst fik vi et stenslag i ruden og jeg synes det var noget af det mest forfærdelige og utrolig sørgeligt. Ja man græder ikke over et stenlag i ruden eller små dyr, der ikke var i nærheden af at blive kørt ned.

Jeg blev glad i første omgang, nu var det lykkes. Yes!!! Fuck!!!!! ( Ja man må ikke bande!) Men det var virkelig blandende følelser jeg pludselig stod med. Jeg burde være lykkelig, men var jeg ikke. Blev ramt af en angst for om jeg nu også kunne det her! Klokken var 5 om morgenen. Løb med tispinden og viftede med den op i min kærestes hovede, mens jeg råbte " der er to! Der er to streger!". Fik svaret, klokken er 5!!!! satte mig på sengekanten og tudbrølede. Tænkte var det her nu også en god idé? Burde jeg ikke være lykkelig? Ønskebarnet var på vej! Manden i mit liv lå bare og sov videre. Her sad jeg og tænkte, det er da ikke en lille ting! Sagde lige så stille og regnede ikke med at blive hørt "jeg ER gravid". Bag mig kommer der lige pludselig gang i dynerne og en fortumlet mand kigger på mig. Smilede "nå er det, det to streger betyder". Kunne mærke en lille lykke gemme sig inde bag alt angsten. "Jeg tror altså ikke, det er så godt, jeg tror ikke, jeg vil være gravid alligevel".
Jeg kunne ikke føle mig mere forkert lige i det øjeblik. Når jeg går i panik over noget er det fantastisk at have en stående ved sin side, der altid ser det positive i alt. "Tag dig nu lige sammen! Selvfølgelig vil du gerne være gravid du har ikke snakket om andet de sidste mange måneder. Klokken er 5 om morgenen. Har vi mere chokolademüsli?" Sådan blev den positive test gjort til en Hverdagsting og ikke livsændrende begivenheden. Der gik et par dage og lykken kom lige så stille.

JEG ER GRAVID!!!!!!!  ❤

Ville den dag idag have ønsket nogen havde fortalt mig, at det var helt normalt at stå med den slags følelser. Det bliver bare hurtigt et tabu, fordi der er mange, der står med problemer med at blive gravide.


Graviditetskomplikationer

Det var jo fantastisk at være gravid. Helt lyserødt og skønt! Indtil jeg en morgen står op og bruger hele morgenen på at studere alle tænkelige vinkler og kanter i toiletkummen!!

JEG VIL FØDE NUUU!

Nå, men denne herlighed med at studere toiletkummer, blev min beskæftigelse de næste mange måneder. Det og så kommentarer som " ja sådan er det jo at være gravid, det følger bare med". Hold nu op! hvor jeg dog kan hade den sætning! Nej graviditet er ikke en sygdom, men man kan få komplikationer i mindre eller sværere grad. Rigtig mange gravide kaster op i starten og for de fleste går det over igen. Hvis man ikke har prøvet det på egen krop, hvor invaliderende det kan være at kaste op hele vejen igennem, kan jeg godt forstå sætningen. Synes der er en tendens til, at er man gravid, så er det bare noget der følger med. Heldigvis har de fleste gravide kun milde komplikationer som kun står på i en periode. Det er lidt ligesom "usynlige" sygdomme, dem kan folk også have svært ved at forstå. Når man er gravid, har man maven som "synligt symptom" . Synes man som gravid skal have lov at "brokke" sig lidt og andre burde vise lidt mere sympati over for den gravide, uanset om man forstår det eller ej. Jeg vel mene, jeg er en af de"heldige" gravide, der er omgivet af  en familie og en arbejdsplads, der er meget forstående



Denne gang er jeg desværre ramt af bækkenløsning og ja har ovenikøbet selv tænkt, hvor slemt kan det lige være at have lidt ondt i bækkenet. Nu oplever jeg det på egen krop og det er bestemt ikke bare lidt ømhed, der kan fortrænges. Det gør så sindsygt ondt.Selv helt almindelige hverdagsting som at hjælpe børnene med at få sko på, handle ind og gå med en indkøbsvogn er pludselig blevet en udfordring. Gør jeg et forsøg alligevel som supermor, ja så er jeg tvangsindlagt på sofaen resten af dagen.

Alt den her snak om "Husk nu at nyde din graviditet, den kommer aldrig igen" Nej og heldigvis for det, for det er ærligt talt ikke sjovt at være gravid med komplikationer! Vi er alle forskellige også som gravide og hvad vi bliver ramt af. Nogle vil nyde deres graviditet i fulde drag og næsten ikke mærke noget til den andet end maven vokser og en sparkede baby. Det er jo skønt. Hvorfor så blive gravid igen, hvis man har en krop, der ikke er så vild med det? Det svar tror jeg alle mødre med små guldklumper kan svare på.



Vi skal passe på hinanden!
Går vi alle rundt og spiller supermødre hele tiden skaber vi en falsk virkelighed. Denne virkelighed kommer mere og mere til udtryk som et fint glasbillede på de sociale medier. Her er det sjældent, der er nogen, der har en dårlig dag. Der er et overvæld af smukke hjem, glade mødre, grinende babyer o.s.v. De fleste af os kan godt kigge gennem facaden og især ved dem, der står os nær. I den periode hvor man venter det første barn, kan alt dette alligevel godt vælte ens verden. Alt er nyt og kroppen opfører sig mærkeligt sammen med en masse nye følelser man måske ikke helt ved, hvilken box man skal ligge i. Min egen profil er da også helt klart kun smilende børn, der er jo ikke nogen, der har lyst til at ligge et billede op af en grædende baby. Dette er bestemt ikke en opfodring til dette. Vil betegne dette som et opråb. Vi skal huske alle de vordende/nybagte mødre på, at det er ok ikke at være supermor hele tiden. Vi skal huske, at det er ok engang imellem bare at ligge sig faldt ned og råbe HJÆLP! Vi kan ikke være supermor døgnet rundt. Så alle I skønne mødre derude, husk at give hinanden et kram engang imellem. Det uanset om du er mor til et voksent barn eller sidder med en lille nyfødt i armene. Vi kan alle få brug for en hjælpende hånd:-)

Tak fordi du læste med ❤

Hvis du selv har oplevet manglede forståelse i forbindelse med din graviditet eller bare har noget omkring det at være gravid du gerne vil dele med andre. Så smid en kommentar og oplys os andre. Så vi alle kan blive lidt klogere:-)

torsdag den 16. juni 2016

Super nem og børnevenlig wokret!


Super nem og børnevenlig wokret!


(Opskrift i bunden af indlæg!!)
Vi kender alle til det der med at stå kl. 17 om aftenen. Ungerne er trætte og sultne. Aftensmaden skal helst klares hurtig og den må gerne være sund.

 Det tager bare tid at lave mad!!

Derfor vil jeg gerne dele en af familiens favoritter. Favorit både fordi den smager super godt, er sund men især fordi den bare er virkelig nem og hurtig at lave. Vi søger tit inspiration i kogebøger, på nettet og på tv. De lover alle sammen fantastisk mad på 20 min, 30 min. o.s.v. Hver gang vi kaster os ud i en af de her fantastiske sunde og virkelig hurtige retter, så ender det således. For det første skal jeg altid lige læse opskriften igennem et par gange. Dernæst går der 10 min, 20 min, 45 min og endelig er maden næsten færdig. Det er virkelig ikke lykkes mig endnu at lave maden på den lovede tid. Til tider har det måske også noget at gøre med, at der lige hænger et barn på den ene arm. En ble der lige skal skiftes, en der skal trøstes o.s.v. Jeg tør godt at love at denne ret er nem, hurtig og kan laves med en hånd næsten hele vejen igennem. Det er bestemt ingen gourmet ret, men den er lige til at gå til:-) Hvis man laver lidt ekstra, er retten også rigtig god kold til madpakken dagen efter.

        Wuuhu... Skal ikke smøre madpakke!!!

Passer til 2 voksne og 2 mindre børn (er jo forskelligt hvor meget vi spiser)
Ingredienser:
2 poser frost øko. wokblanding
1 pakke fuldkornsnudler
Sojasauce efter behov
Tørret ingefær efter behov
1 spsk. sesamolie til stegning (alm. olie kan bruges)
rejer efter behov (en bøtte er fin 330g)


Fremgangsmåde:

Hæld olie i din wok (har du ikke en, kan en pande bruges).












Tilsæt wokblandingen direkte fra frost og steg i 6-7 min ( eller følg vejledning på posen)
Tilsæt rejer.




















Tilsæt ca. 2 spsk. sojasauce og 1/2 tsk ingefær. Rør rundt og lad steg 1-2 min.
Kog imens nudler i 5 min i en gryde (eller følg vejledning på posen)



Værsgo at spis:-)


Herunder kan du se billeder af nogle af de ingredienser vi plejer at bruge. Retten kan varieres så det passer til jer. Til de allermindste i familien kan det være en fordel at koge en lille portion af wok grønsagerne ved siden af og undgå salten i soyaen. Dermed bliver grønsagerne bløde til dem der kun har små gummer. Retten kan spices op med lidt chili, spidskommen eller hvidløg (kan evt. tilsættes efter ovenpå rette, f.eks en stærk chilisauce).




Har du selv en super nem ret du gerne vil dele så tilføj den endelig i en kommentar. 


God Fornøjelse.








tirsdag den 14. juni 2016

Når lykken pludselig vender - moderkagebiopsi




Glæden ved at stå med en positiv test i hånden kender de fleste mødre til:-) Lykken vil ingen ende tage og vi skulle have ønskebarn nr. 3. Lørdag var der tid til nakkefoldscanning og som 3. gangs gravid, blev der ikke spekuleret så meget over det. Scanningen gik helt som den skulle og vi fik lov at se den lille. Da vi tror, vi er færdige og næsten på vej ud af døren siger jordemoderen "Hov, kom lige herover og kig". Der går rigtig mange tanker igennem min hovedet. Ny procedure? Har hun set noget spændende vi lige skal se? På intet tidspunkt tænker jeg der kunne være noget galt. Hun begynder at forklare alle tallene på computeren og der står jeg helt af. Jeg aner simpelthen ikke hvad det er hun er ved at fortælle (jeg forstår det godt, men er helt overrumplet). Tilsidst slutter hun af med "Ja det vil jo sige at riskoberegningen hedder 1:13 og 1:97 for trisomi 13 og 18. Det vil sige at 1 ud af 13 børn ifølge beregningen har en kromosomfejl". Jeg følte det, som om jeg slet ikke var tilstede og det gik ikke rigtig op for mig, hvad der lige var sket med den fine scanning. Vi blev bedt om at tage stilling til, om jeg skulle have lavet en moderkagebiopsi. Jeg var slet ikke i tvivl, kunne ikke leve med frygten for at det lille barn, jeg havde i maven kunne dø når som helst eller måske kun leve kort efter fødslen. Så vi takkede ja med det samme uden egentlig at vide helt, hvad det gik ud på. Vi fik selvfølgelig en grundig forklaring på, hvordan hele forløbet kom til at være.

Hjemme ventede bedsteforældrene, der havde passet de andre to børn. De blev hurtigt jagtet ud af døren. Farvel! Ja Ja scanningen gik fint! Så snart døren blev lukket brød jeg fuldstændig sammen. Kunne slet ikke overskue tanken om at det lille ønskebarn i maven ikke var rask. Manden var som sædvanlig helt rolig og sagde, der er jo 12 børn, der er raske. Da vi var blevet scannet en lørdag måtte vi vente med at høre mere angående en tid til moderkagebiopsi mandag. Heldigvis ringede de fra sygehuset mandag morgen. De havde oprette en akut tid og jeg kunne komme senere på eftermiddagen. Blev utrolig glad og tænkte nu skal det bare overstås.

Jordemoderen og lægen var virkelig omsorgsfulde. Blev mødt med forståelse og hele proceduren blev gennemgået. Heldigvis er jeg ikke bange for nåle, men var stadig rigtig nervøs. Nervøsiteten kom mest på grund af angsten for, at vi fik et dårligt svar. Lægen forklarede meget roligt men bestemt - det var vigtig jeg lå helt stille, så ville hun først gå gennem huden og dernæst gennem livmodervæggen, hvilket ville få livmoderen til at trække sig sammen. Vi fik det overstået og synes ikke det gjorde vildt ondt. Det føltes bare generelt rigtig ubehageligt. Efterfølgende blev jeg bedt om at holde mig i ro det næste døgn. Abortrisikoen for en moderkagebiopsi er 1 % måske mindre. Så jeg smed mig på sofaen hjemme og bad til at den ene procent ikke kaldt for os.

Der ville gå en uge før der var svar på biopsien. Må ærligt indrømme at det var den værste ventetid jeg nogensinde har været udsat for. Det var så frygteligt bare at gå og vente. Tanken om at det lille barn man havde i maven ikke skulle være levedygtigt var ubæreligt.  Familien blev indformet, da vi ikke kunne holde masken og gå rundt og se glade ud. Vi gjorde alt for ikke at tænke på det og fortsatte med arbejde o.s.v. Det der gjorde ventetiden nemmere at holde ud, var uden tvivl vores to børn. De var helt uvidende og forsatte bare med deres glade humør:-)

Torsdag ringer telefonen med hemmeligt nr. lige midt i ulvetimen, hvor vi virkelig havde hænderne fulde. Først blev jeg irriteret og manden råbte "kan du ikke bare lade være med at tage den!". Skal lige til at sige  "nej jeg er ikke interesseret i at købe noget" da der i den anden ende bliver præsenteret med "ja hej det er ... fra Randers sygehus du har fået lavet.... " min verden stod helt stille og larmen fra køkkenet og sultne børn forsvandt. Heldigvis var beskeden at jeg ventede en sund og rask lille dreng.
LYKKELIG LYKKELIG LYKKELIG!!!

Vi blev efterfølgende henvist til hjerteafdelingen i Skejby på grund af en lidt høj hjerterytme. Derudover har de to andre børn små skavanker med hjertet, som de bare følges for. Den første ultralyd var de lidt i tvivl om der var huller i hjerteklapperne så vi fik en tid til senere. Nu har vi så fornyelig været afsted igen. Ultralyden af det lille hjerte viser stadig tegn på utætte hjerteklapper. Umiddelbart har besked indtil nu været, at han med stor sandsynlighed vokser fra det inde i maven. 1-2 uger efter fødslen skal han scannes igen. Vi vælger at tro på, at det er en sund lille dreng i maven. Efter alt hvad vi har været igennem, er det med at tænke fremad og fremforalt positivt. Vi glæder os utrolig meget til at se vores lille dreng til Oktober:-)

Håber min historie kan hjælpe andre, der står i samme situation til at bevare håbet, selvom man får dårlige odds.
Tak fordi I læste med:-)