fredag den 30. september 2016

Babynest

Babynest - homemade


Så fik jeg endelig syet lillebrors babynest færdig. Resultatet er blevet ok, havde dog en del problemer med lukningen. Ellers var det faktisk et projekt der var til at gå til, selv for en nybegynder som jeg. Stoffet er bomuldspoplin købt i stof2000. Er helt vild med de små stjerner og har mere tilbage af det lyseblå. Har planer om at sy ammepudebetræk, sengerand og sengetøj i samme lyseblå stof. Så følg endelig med og se om det lykkedes mig.. hehe. Mønstret er fra stof og stil , har dog ændret lidt på det da madrassen jeg brugte var en del længere. Så måtte ligge lidt ekstra til i både længden og bredden. Har nok regnet lidt forkert, for synes ikke jeg havde nok stof i bunden til at lukke af med. Så det blev lidt en mærkelig lukning i bunden med kantbånd. Desuden var det ret vanskeligt at få hele nesten ind under symaskinen da bunden skulle lukkes. Skulle jeg lave en, en anden gang ville jeg helt klart syplads til trykknapper og så ligge madrassen i tilsidst. Jeg havde desværre ikke nok stof til at gøre det. Hvis man gør det, er det også meget nemmere at vaske nesten, da madrassen i så fald kan tages ud. Heldigvis har jeg haft en masse bekendte og familie medlemmer til at spørge om råd i processen. Virkelig guld værd! Så tusind tak
Jeg var lidt itvivl om vi egentlig havde brug for en babynest til lillebror, da jeg ingen har haft til de to andre. Efter den er blevet færdig er jeg dog helt overbevist om at vi kommer til at bruge den rigtig meget. Tænker især den vil være god til at "beskytte" lillebror mod de to andre søskende, så er der ligesom et sted der er hans plads.
Nu venter vi kun på lillebror skal ankomme og godkende den❤
Han må dog godt vente lidt, hvis jeg skal nå at blive færdig med alle de andre syprojekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar