torsdag den 21. juli 2016

Blåbær banan smoothie med skyr

Blåbær banan smoothie med skyr



Har du ligesom jeg en lidt sød tand så er denne smoothie sikkert en favorit ;-)
Super nem at lave og smager skønt.

Ingredienser.
En håndfuld frosne Blåbær ( frys evt. Selv nogle friske)
En banan i frosne stykker
2-3 spsk. Cheasy skyr med Pære og vanilje
Evt. Lidt mælk/soyamælk, hvis du synes den er for tyk

Blend det hele sammen og Værsgo nyd en kold lækker og sød smoothie ;-)


fredag den 15. juli 2016

ommøblering - del 1


Vi har været igennem en størrere ommøblering af stuen. Ja faktisk er alle møblerne kommet på plads, men vi mangler stadig at rydde op og flytte de gamle møbler ud. Selve spisestue delen er nu færdig, omend der nok vil ske lidt omrokeringer af små nips og pyntegenstande.

Hvorfor ommøblering?
Jo vi er meget sparsommelig og da vi flyttede ind i huset for snart 5 år siden fulgte de gamle møbler fra lejligheden bare med. Ja da vi flyttede sammen i lejligheden var det også møbler fra vores "teenager" værelser der fulgte med. Købte lidt nyt, men størstedelen var ting/møbler som familie og venner ikke skulle bruge mere. Så med årene er det blevet til en god sammenblanding. Vi trængte til at få en ordentlig stue med en rød tråd og ikke bare møbler der var presset ind her og der. Vi er jo igang hele tiden med både store og små renoveringsprojkter. Stuen er også planen at den skal igennem en størrere renovering. Derfor havde vi et ønske om at få en lidt pænere stue uden at skulle bruge en formue. Det synes jeg bestemt er lykkedes os. Er super glad for vores nye spisebordslampe. Ja ungerne er også dybt fascineret af den. To lamper i en.


Ser frem til at resten af stuen bliver helt færdig. Ja det går lidt langsomt når man har bækkenløsning og må ligge sig ned hver gang en skuffe er tømt/fyldt.

Til sidst vil jeg da også lige kommentere, at så pænt og ryddeligt ser der absolut ikke ud om et par timer når familien vender hjem;-) det er bare et vilkår med små børn i huset.

Rigtig god weekend derude og tak fordi du læste med. Har du selv et par gode råd til indretning eller lignende så smid endelig en kommentar forneden.

torsdag den 14. juli 2016

100 dage til termin

Ja som overskriften lyder har jeg nu rundet endnu en milepæl.

100 dage til termin!

Synes tiden går utrolig hurtigt og så alligevel langsom andre dage. Bette mand i maven er særdeles livlig og det er jo et sundhedstegn. Alligevel ligger det stadig i baghovedet at den lille mand måske har en hjertefejl. De fleste dage tænker jeg egentlig ikke over det, men når jeg når de små milepæle, vandrer tankerne lige så stille. Vi krydser alt, hvad der kan krydses for at scanningen, når han er født viser et sundt lille hjerte. På positivlisten er at vi ikke skal følges mere i graviditeten, fordi sandsynligheden for han vokser fra det heldigvis er stor:-)

Har idag haft besøg af en skøn veninde. Så dejligt når folk inviterer sig selv. Har heldigvis en masse små projekter jeg kan kaste mig over. Det er dog ikke altid nemt, når den gravide krop modarbejder og man ikke helt kan holde til det, man gerne vil. Så hele formiddagen blev brugt på at bage et franskbrød. Der er desværre ikke så meget man kan gøre ved bækkenløsning, andet end at slappe af når man får ondt!

Har fået øjnene op for de her små Chiafrø, der er ret så populære for tiden. Så forsøgte mig med et fuldkornsfranskbrød med Chiafrø. Omend det blev lidt tørt så var smagen ok.


fredag den 8. juli 2016

Den moderne hule til børn



Det er blevet utrolig moderne med små tippere i hjemmet til de små poder. Må indrømme jeg faldt med det samme for idéen. Børnenes hule kan stå i stuen uden at det behøver at forvandle stuen til et stort legerum. Ungerne vil jo gerne være hvor vi er,. Så det der med at få en fix ide at bygge hule på værelset virker bare ikke. De her smukke tippier kan de fleste af os godt acceptere at have stående. Eneste ulemper her at de som alt andet fylder meget. Så min første tanke var Yes sådan må vi eje hjemme hos os. Jeg gik på udgik og udvalget er ret stort. Fandt dog hurtig ud af det måske ikke var lige sådan en vi skulle eje hjemme hos os, da jeg scollede ned til prisen!!!!

1000 kr!

Ja oki, de findes også til 500 kr... meeen så er det ikke lige en af de der fine, men nærmere et grimt pop-up telt. Ikke at jeg har noget imod de smarte farverig pop-up telte, men synes måske bare ikke lige den passer ind i stuen:-/

I første omgang opgav jeg søgning. Accepterede endnu engang de mange hulebyggerier i stuen med tæpper over spisebordet. Efterfølgende af skrig og skrål når hullen måtte pilles ned, så der var plads til aftensmaden! Til min stor lykke når noget bliver populært nok kommer det også i dagligvarebutikkerne. Wupti.. fandt dette telt/tippi i Rema til langt under halv pris, iforhold til de andre modeller. Jeg synes egentlig, det er mindst lige så smukt at have stående som, de lidt dyrere modeller. Man kan selvfølgelig hurtig blive enig om at pris og kvalitet typisk hænger sammen. Når det er sagt, hvor længe er det så lige planen at sådan et telt skal holde? Min vurdering er at det købte nok skal holde til hule leg de næste par år og skulle det gå i stykker (hvilket dyre modeller bestemt også kan:-) ) . Ja så har vi i hvert fald ikke brugt en formue:-) Så hold øje med dagligevarebutikkerne de har tit rigtig gode tilbud på disse, hvis du ligesom jeg elsker gode tilbud.

Håber der er nogen derude der kan bruge mit lille tip:-)

fredag den 1. juli 2016

Salte mandler med lakridssmag!



Jeg er gået hen blevet ret stor fan af saltemandler og især hvis man lige tilføjer lidt lakridspulver... Mmm... det smager skønt og godt alternativ til bland-selv-slik hvilket jeg dog også er stor fan af ( Shhh.. siger vi ikke til nogen;-) )
Desuden hjælper mandler rigtig godt på mod graviditetskvalme.

Der findes så mange opskrifter på salte mandler og efter at have prøvet en del gange. Ja hvor svært kan det være? Er det alligevel ikke altid lykkes mig at nå helt i mål med de opskrifter. Det handler jo nok i bund og grund om, at vi ikke alle er lige enige i, hvor salte de skal være. Så en masse forsøg og nu er jeg kommet frem til denne. Lykkes næsten hver gang, når man lige husker at holde øje med dem i ovnen!

Opskriften er ret simpel.

Ingredienser.
300 g mandler
Ca 0,5 L kogende vand
0,5 dl salt
Evt. 1-2 tsk. lakridspulver (kan købes i de fleste dagligvarebutikker)

Kog vand i elkedlen og hæld den sammen med salt og mandler i en skål. Rør rundt så noget af salten bliver opløst. Sørg for at mandlerne er helt dækket med vand.



Lad stå med låg i ca. 20 min. Hæld vandet fra og spred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir. Vend ev mandlerne i det salt der ikke er opløst ( Drys evt med lakridspulver).



Sæt i ovnen ved 175 grader Varmluft i ca. 10-20 min ( synes tiden kan variere meget så hold øje med at de ikke bliver sorte, er godt tip er at alle mandlerne skal være helt tørre og se sprøde ud. Så er de færdige. Tag evt. en ud af ovnen og lad den køle og smag om du er tilfreds. Er den sådan lidt sej i det som en rå mandel skal den have lidt mere)

Tip.
Drys/ vend mandlerne i lakridspulver det er super lækkert. Gør det evt. kun ved halvdelen så har du to slags.

God fornøjelse :-)