mandag den 27. juni 2016

Lille Tip - retro kagedåse




Hvis du er vild med gamle retro kagedåser eller bare lige godt kunne bruge en til samlingen. Så har de lige nu nogle super fine i Lidl. Bare et lille hurtigt tip herfra. Skal selv bruge dem til at pynte lidt i mit gamle køkken. Snuppede også lige en super fin vægt og er allerede helt vild med den;-)






søndag den 19. juni 2016

Gravid en dans på roser - Graviditetskomplikationer!

Gravid en dans på roser?


Jeg er gravid og oven ud lykkelig over at kunne få lov at opleve dette igen. Tænk at være så priviligeret at kunne blive gravid 3. gang. Der er så mange, der kæmper på ene eller anden måde. Ønskebarnet udebliver. Årsagerne er mange, man har måske ikke fundet den udkårne mand/kvinde eller man prøver og prøver. Baby vil ikke blive i maven. Det må være frygteligt. Det har bare på alle måde været min værste frygt. Især da vi skulle have nr. 1, hvilket tog 8 måneder. Vores problem var MIG - så slap dog af kvinde! Du er kun 23 år og hvad er sandsynligheden lige for du ikke kan blive gravid! Jeg gav op og tænkte "Nå hvis der ikke sker noget før jeg bliver 25 år, så går jeg til lægen" og wupti knap 1 måned senere efter at denne tankegang havde implanteret sig, stod jeg med en positiv test. Egentlig vidste jeg godt jeg var gravid inden jeg overhovedet havde taget testen. For aftenen forinden på vej hjem i bilen, kom jeg til at knibe en tåre to gange. Første gang da vi så en folk dådyr ude på vejen, dernæst fik vi et stenslag i ruden og jeg synes det var noget af det mest forfærdelige og utrolig sørgeligt. Ja man græder ikke over et stenlag i ruden eller små dyr, der ikke var i nærheden af at blive kørt ned.

Jeg blev glad i første omgang, nu var det lykkes. Yes!!! Fuck!!!!! ( Ja man må ikke bande!) Men det var virkelig blandende følelser jeg pludselig stod med. Jeg burde være lykkelig, men var jeg ikke. Blev ramt af en angst for om jeg nu også kunne det her! Klokken var 5 om morgenen. Løb med tispinden og viftede med den op i min kærestes hovede, mens jeg råbte " der er to! Der er to streger!". Fik svaret, klokken er 5!!!! satte mig på sengekanten og tudbrølede. Tænkte var det her nu også en god idé? Burde jeg ikke være lykkelig? Ønskebarnet var på vej! Manden i mit liv lå bare og sov videre. Her sad jeg og tænkte, det er da ikke en lille ting! Sagde lige så stille og regnede ikke med at blive hørt "jeg ER gravid". Bag mig kommer der lige pludselig gang i dynerne og en fortumlet mand kigger på mig. Smilede "nå er det, det to streger betyder". Kunne mærke en lille lykke gemme sig inde bag alt angsten. "Jeg tror altså ikke, det er så godt, jeg tror ikke, jeg vil være gravid alligevel".
Jeg kunne ikke føle mig mere forkert lige i det øjeblik. Når jeg går i panik over noget er det fantastisk at have en stående ved sin side, der altid ser det positive i alt. "Tag dig nu lige sammen! Selvfølgelig vil du gerne være gravid du har ikke snakket om andet de sidste mange måneder. Klokken er 5 om morgenen. Har vi mere chokolademüsli?" Sådan blev den positive test gjort til en Hverdagsting og ikke livsændrende begivenheden. Der gik et par dage og lykken kom lige så stille.

JEG ER GRAVID!!!!!!!  ❤

Ville den dag idag have ønsket nogen havde fortalt mig, at det var helt normalt at stå med den slags følelser. Det bliver bare hurtigt et tabu, fordi der er mange, der står med problemer med at blive gravide.


Graviditetskomplikationer

Det var jo fantastisk at være gravid. Helt lyserødt og skønt! Indtil jeg en morgen står op og bruger hele morgenen på at studere alle tænkelige vinkler og kanter i toiletkummen!!

JEG VIL FØDE NUUU!

Nå, men denne herlighed med at studere toiletkummer, blev min beskæftigelse de næste mange måneder. Det og så kommentarer som " ja sådan er det jo at være gravid, det følger bare med". Hold nu op! hvor jeg dog kan hade den sætning! Nej graviditet er ikke en sygdom, men man kan få komplikationer i mindre eller sværere grad. Rigtig mange gravide kaster op i starten og for de fleste går det over igen. Hvis man ikke har prøvet det på egen krop, hvor invaliderende det kan være at kaste op hele vejen igennem, kan jeg godt forstå sætningen. Synes der er en tendens til, at er man gravid, så er det bare noget der følger med. Heldigvis har de fleste gravide kun milde komplikationer som kun står på i en periode. Det er lidt ligesom "usynlige" sygdomme, dem kan folk også have svært ved at forstå. Når man er gravid, har man maven som "synligt symptom" . Synes man som gravid skal have lov at "brokke" sig lidt og andre burde vise lidt mere sympati over for den gravide, uanset om man forstår det eller ej. Jeg vel mene, jeg er en af de"heldige" gravide, der er omgivet af  en familie og en arbejdsplads, der er meget forstående



Denne gang er jeg desværre ramt af bækkenløsning og ja har ovenikøbet selv tænkt, hvor slemt kan det lige være at have lidt ondt i bækkenet. Nu oplever jeg det på egen krop og det er bestemt ikke bare lidt ømhed, der kan fortrænges. Det gør så sindsygt ondt.Selv helt almindelige hverdagsting som at hjælpe børnene med at få sko på, handle ind og gå med en indkøbsvogn er pludselig blevet en udfordring. Gør jeg et forsøg alligevel som supermor, ja så er jeg tvangsindlagt på sofaen resten af dagen.

Alt den her snak om "Husk nu at nyde din graviditet, den kommer aldrig igen" Nej og heldigvis for det, for det er ærligt talt ikke sjovt at være gravid med komplikationer! Vi er alle forskellige også som gravide og hvad vi bliver ramt af. Nogle vil nyde deres graviditet i fulde drag og næsten ikke mærke noget til den andet end maven vokser og en sparkede baby. Det er jo skønt. Hvorfor så blive gravid igen, hvis man har en krop, der ikke er så vild med det? Det svar tror jeg alle mødre med små guldklumper kan svare på.



Vi skal passe på hinanden!
Går vi alle rundt og spiller supermødre hele tiden skaber vi en falsk virkelighed. Denne virkelighed kommer mere og mere til udtryk som et fint glasbillede på de sociale medier. Her er det sjældent, der er nogen, der har en dårlig dag. Der er et overvæld af smukke hjem, glade mødre, grinende babyer o.s.v. De fleste af os kan godt kigge gennem facaden og især ved dem, der står os nær. I den periode hvor man venter det første barn, kan alt dette alligevel godt vælte ens verden. Alt er nyt og kroppen opfører sig mærkeligt sammen med en masse nye følelser man måske ikke helt ved, hvilken box man skal ligge i. Min egen profil er da også helt klart kun smilende børn, der er jo ikke nogen, der har lyst til at ligge et billede op af en grædende baby. Dette er bestemt ikke en opfodring til dette. Vil betegne dette som et opråb. Vi skal huske alle de vordende/nybagte mødre på, at det er ok ikke at være supermor hele tiden. Vi skal huske, at det er ok engang imellem bare at ligge sig faldt ned og råbe HJÆLP! Vi kan ikke være supermor døgnet rundt. Så alle I skønne mødre derude, husk at give hinanden et kram engang imellem. Det uanset om du er mor til et voksent barn eller sidder med en lille nyfødt i armene. Vi kan alle få brug for en hjælpende hånd:-)

Tak fordi du læste med ❤

Hvis du selv har oplevet manglede forståelse i forbindelse med din graviditet eller bare har noget omkring det at være gravid du gerne vil dele med andre. Så smid en kommentar og oplys os andre. Så vi alle kan blive lidt klogere:-)

torsdag den 16. juni 2016

Super nem og børnevenlig wokret!


Super nem og børnevenlig wokret!


(Opskrift i bunden af indlæg!!)
Vi kender alle til det der med at stå kl. 17 om aftenen. Ungerne er trætte og sultne. Aftensmaden skal helst klares hurtig og den må gerne være sund.

 Det tager bare tid at lave mad!!

Derfor vil jeg gerne dele en af familiens favoritter. Favorit både fordi den smager super godt, er sund men især fordi den bare er virkelig nem og hurtig at lave. Vi søger tit inspiration i kogebøger, på nettet og på tv. De lover alle sammen fantastisk mad på 20 min, 30 min. o.s.v. Hver gang vi kaster os ud i en af de her fantastiske sunde og virkelig hurtige retter, så ender det således. For det første skal jeg altid lige læse opskriften igennem et par gange. Dernæst går der 10 min, 20 min, 45 min og endelig er maden næsten færdig. Det er virkelig ikke lykkes mig endnu at lave maden på den lovede tid. Til tider har det måske også noget at gøre med, at der lige hænger et barn på den ene arm. En ble der lige skal skiftes, en der skal trøstes o.s.v. Jeg tør godt at love at denne ret er nem, hurtig og kan laves med en hånd næsten hele vejen igennem. Det er bestemt ingen gourmet ret, men den er lige til at gå til:-) Hvis man laver lidt ekstra, er retten også rigtig god kold til madpakken dagen efter.

        Wuuhu... Skal ikke smøre madpakke!!!

Passer til 2 voksne og 2 mindre børn (er jo forskelligt hvor meget vi spiser)
Ingredienser:
2 poser frost øko. wokblanding
1 pakke fuldkornsnudler
Sojasauce efter behov
Tørret ingefær efter behov
1 spsk. sesamolie til stegning (alm. olie kan bruges)
rejer efter behov (en bøtte er fin 330g)


Fremgangsmåde:

Hæld olie i din wok (har du ikke en, kan en pande bruges).












Tilsæt wokblandingen direkte fra frost og steg i 6-7 min ( eller følg vejledning på posen)
Tilsæt rejer.




















Tilsæt ca. 2 spsk. sojasauce og 1/2 tsk ingefær. Rør rundt og lad steg 1-2 min.
Kog imens nudler i 5 min i en gryde (eller følg vejledning på posen)



Værsgo at spis:-)


Herunder kan du se billeder af nogle af de ingredienser vi plejer at bruge. Retten kan varieres så det passer til jer. Til de allermindste i familien kan det være en fordel at koge en lille portion af wok grønsagerne ved siden af og undgå salten i soyaen. Dermed bliver grønsagerne bløde til dem der kun har små gummer. Retten kan spices op med lidt chili, spidskommen eller hvidløg (kan evt. tilsættes efter ovenpå rette, f.eks en stærk chilisauce).




Har du selv en super nem ret du gerne vil dele så tilføj den endelig i en kommentar. 


God Fornøjelse.








tirsdag den 14. juni 2016

Når lykken pludselig vender - moderkagebiopsi




Glæden ved at stå med en positiv test i hånden kender de fleste mødre til:-) Lykken vil ingen ende tage og vi skulle have ønskebarn nr. 3. Lørdag var der tid til nakkefoldscanning og som 3. gangs gravid, blev der ikke spekuleret så meget over det. Scanningen gik helt som den skulle og vi fik lov at se den lille. Da vi tror, vi er færdige og næsten på vej ud af døren siger jordemoderen "Hov, kom lige herover og kig". Der går rigtig mange tanker igennem min hovedet. Ny procedure? Har hun set noget spændende vi lige skal se? På intet tidspunkt tænker jeg der kunne være noget galt. Hun begynder at forklare alle tallene på computeren og der står jeg helt af. Jeg aner simpelthen ikke hvad det er hun er ved at fortælle (jeg forstår det godt, men er helt overrumplet). Tilsidst slutter hun af med "Ja det vil jo sige at riskoberegningen hedder 1:13 og 1:97 for trisomi 13 og 18. Det vil sige at 1 ud af 13 børn ifølge beregningen har en kromosomfejl". Jeg følte det, som om jeg slet ikke var tilstede og det gik ikke rigtig op for mig, hvad der lige var sket med den fine scanning. Vi blev bedt om at tage stilling til, om jeg skulle have lavet en moderkagebiopsi. Jeg var slet ikke i tvivl, kunne ikke leve med frygten for at det lille barn, jeg havde i maven kunne dø når som helst eller måske kun leve kort efter fødslen. Så vi takkede ja med det samme uden egentlig at vide helt, hvad det gik ud på. Vi fik selvfølgelig en grundig forklaring på, hvordan hele forløbet kom til at være.

Hjemme ventede bedsteforældrene, der havde passet de andre to børn. De blev hurtigt jagtet ud af døren. Farvel! Ja Ja scanningen gik fint! Så snart døren blev lukket brød jeg fuldstændig sammen. Kunne slet ikke overskue tanken om at det lille ønskebarn i maven ikke var rask. Manden var som sædvanlig helt rolig og sagde, der er jo 12 børn, der er raske. Da vi var blevet scannet en lørdag måtte vi vente med at høre mere angående en tid til moderkagebiopsi mandag. Heldigvis ringede de fra sygehuset mandag morgen. De havde oprette en akut tid og jeg kunne komme senere på eftermiddagen. Blev utrolig glad og tænkte nu skal det bare overstås.

Jordemoderen og lægen var virkelig omsorgsfulde. Blev mødt med forståelse og hele proceduren blev gennemgået. Heldigvis er jeg ikke bange for nåle, men var stadig rigtig nervøs. Nervøsiteten kom mest på grund af angsten for, at vi fik et dårligt svar. Lægen forklarede meget roligt men bestemt - det var vigtig jeg lå helt stille, så ville hun først gå gennem huden og dernæst gennem livmodervæggen, hvilket ville få livmoderen til at trække sig sammen. Vi fik det overstået og synes ikke det gjorde vildt ondt. Det føltes bare generelt rigtig ubehageligt. Efterfølgende blev jeg bedt om at holde mig i ro det næste døgn. Abortrisikoen for en moderkagebiopsi er 1 % måske mindre. Så jeg smed mig på sofaen hjemme og bad til at den ene procent ikke kaldt for os.

Der ville gå en uge før der var svar på biopsien. Må ærligt indrømme at det var den værste ventetid jeg nogensinde har været udsat for. Det var så frygteligt bare at gå og vente. Tanken om at det lille barn man havde i maven ikke skulle være levedygtigt var ubæreligt.  Familien blev indformet, da vi ikke kunne holde masken og gå rundt og se glade ud. Vi gjorde alt for ikke at tænke på det og fortsatte med arbejde o.s.v. Det der gjorde ventetiden nemmere at holde ud, var uden tvivl vores to børn. De var helt uvidende og forsatte bare med deres glade humør:-)

Torsdag ringer telefonen med hemmeligt nr. lige midt i ulvetimen, hvor vi virkelig havde hænderne fulde. Først blev jeg irriteret og manden råbte "kan du ikke bare lade være med at tage den!". Skal lige til at sige  "nej jeg er ikke interesseret i at købe noget" da der i den anden ende bliver præsenteret med "ja hej det er ... fra Randers sygehus du har fået lavet.... " min verden stod helt stille og larmen fra køkkenet og sultne børn forsvandt. Heldigvis var beskeden at jeg ventede en sund og rask lille dreng.
LYKKELIG LYKKELIG LYKKELIG!!!

Vi blev efterfølgende henvist til hjerteafdelingen i Skejby på grund af en lidt høj hjerterytme. Derudover har de to andre børn små skavanker med hjertet, som de bare følges for. Den første ultralyd var de lidt i tvivl om der var huller i hjerteklapperne så vi fik en tid til senere. Nu har vi så fornyelig været afsted igen. Ultralyden af det lille hjerte viser stadig tegn på utætte hjerteklapper. Umiddelbart har besked indtil nu været, at han med stor sandsynlighed vokser fra det inde i maven. 1-2 uger efter fødslen skal han scannes igen. Vi vælger at tro på, at det er en sund lille dreng i maven. Efter alt hvad vi har været igennem, er det med at tænke fremad og fremforalt positivt. Vi glæder os utrolig meget til at se vores lille dreng til Oktober:-)

Håber min historie kan hjælpe andre, der står i samme situation til at bevare håbet, selvom man får dårlige odds.
Tak fordi I læste med:-)