tirsdag den 24. juli 2018

Brudekjolen - at finde den rigtige

Bryllup 2018

At finde den helt rigtige kjole til sit bryllup er nok noget de fleste kvinder går meget op i. For mig var det bestemt også vigtigt, men jeg har på intet tidspunkt været nervøs omkring det. Har faktisk haft et ret afslappet forhold til det med at finde brudekjolen. Vejen til den rigtige kjole har dog taget et på snoninger på vejen. Startede ud med at sige jeg bare skulle have den billigste kjole jeg kunne finde. Helt ærligt at give så mange penge for et stykke stof man kun har på en gang. Nå, men først skulle jeg jo finde ud af hvilken type kjole jeg ønskede. Så kiggede på nettet og i diverse blade og der gik bestemt ikke længe før jeg var totalt forelsket i denne kjole!
Photocredit Panayotis
Den er simpelthen så smuk.og tænkte det der er helt klart sådan en kjole jeg skal have. Så var der lige prisen og det var måske lige over vores budget med en kjole til over 20.000 kr. Men smuk det er den bestemt. Jeg kiggede videre og kunne godt se at de ønsker jeg havde til en brudekjole var svære at indfri på et lavt budget. Søgte rundt på nettet og fandt en kjole der minder utrolig meget om denne hos Kennedys i Sabro til ca 10.000 kr. Ja det er sq mange penge og tænkte jeg må prøve den hehe. De har også rigtig mange andre smukke kjoler til lavere pris så tænkte der må være en god mulighed for at finde den rigtige.

Virkelig spændt på dagen og en anelse nervøs. Afsted det gik med en gruppe udvalgte kvinder jeg var helt overbevist om ville sige deres egen mening. Den første jeg prøvede var den jeg havde set på nettet. Min første tanke "det er den, det her er min brudekjole" og skrædderen kiggede på mig.. "skal vi prøve lidt flere?" I mit hovede svarede jeg "nej jeg tager den her tak" . Sagde selvfølgelig ja jeg skulle da prøve lidt flere. 
Prøvede blandt andet denne

Øøøhh... Ja se mit ansigt udtryk. Ja kjolen er smuk, men bare slet ikke mig med så stor en kjole. Føler mig slet ikke tilpas selvom den bare sad virkelig godt. Jeg er meget bedre til det lidt mere lette og enkle. Valget endte også med den jeg prøvede først og måtte have pengepungen op af lommen. Gisp! Har dog en idé om at sælge den bagefter og så er det måske slet ikke så slemt. Har lige været afsted for at få den tilpasset ved skrædderen og må bare sige den er virkelig smuk. Er slet ikke itvivl om jeg har valgt den rigtige kjole. Kan jo af gode grunde ikke ligge et billede op af den, eftersom manden min jo helst ikke skal se den før brylluppet. Så I må vente. I kan dog få et lille sneak peak her. 
Ja der er slæb på, hvilket jeg var helt klar på at det skulle jeg i hvert fald ikke have. Men det er bare så fint og let. Så bliver der lavet så jeg kan hægte det fast på kjolen bagpå, så jeg ikke skal gå og løfte rundt på det. Kjolen er I det hele taget super behagelig at have på og jeg kan bevæge mig frit. Det var bestemt en ting jeg vægtede højt, for jeg er stadig mor til 3 skønne børn og de er der også på min bryllupsdag. Så selvfølgelig skal jeg have en kjole hvor jeg kan løbe efter ungerne og bærer rundt på den yngste lille A. 

Tak fordi du læste med. Smid gerne en kommentar om hvordan du valgte din brudekjole. 

søndag den 4. marts 2018

Siadelux webshop med lækkert børnetøj - opstart af egen virksomhed, 6 måneders fødselsdag!



Tiden flyver bare afsted og indimellem kan jeg faktisk slet ikke følge med. Det er så vildt at tænke på at det nu er 6 måneder siden jeg åbnende min lille webshop Siadelux med børnetøj til børn i alderen 0-7 år. Derfor har jeg også lavet en masse en gode timetilbud på shoppen og fortsætter rester af uge med gratis fragt, følg gerne med på Instagram Siadelux.dk. Jeg har flere gange i forløbet været i tvivl om det nu også var en god ide med endnu en webshop med tøj til de små. Ja jeg må indrømme at konkurrencen er virkelig hård og man skal arbejde hårdt for at komme ud. Jeg elsker at arbejde i min lille butik, men leve af det kan jeg ikke. Derfor arbejder jeg stadig fuldtid som bioanalytiker og det er hårdt. Især at få tid til at alt det man gerne vil. De fleste børnefamilier kan helt sikker genkende det med at have for lidt timer i døgnet. Bloggen her har også været en del forsømt, da alt min energi selvfølgelig er blevet lagt i webshoppen og ikke mindst mine børn. Jeg håber Siadelux fortsætter i gode 6 måneder endnu og gerne i flere år, det er blevet mit lille hjertebarn.

Kan alle starte en webshop?
Ja hvis jeg kan så er jeg helt overbevist om at andre også kan. Jeg har ingen salgs uddannelse eller noget der overhovedet minder om de kompetencer, der skal bruge som ejer af webshop. Vilje og lysten til at det skal lykkes har helt klart være årsagen til at jeg, hvis jeg selv skal sige det, nu har en helt fantastisk webshop med et lækkert udvalg af kvalitets børnetøj. Jeg har jo ikke lavet en webshop natten over og kunderne kom bestemt heller ikke bare fordi jeg har gode produkter. Det har virkelig krævet sved og tårer, nok mest det sidste. Jeg har virkelig skulle sætte mig ind i rigtig mange ting og noget har jeg også måtte opgive og acceptere at det skal jeg have andre til. Hele processen har været enormt lærerigt og er ikke et sekund i tvivl om at det var den helt rigtige beslutning bare at springe ud i det. Om jeg vil råde andre til gøre det samme? både og, man skal i hvert fald gøre sig klart at man kommer til at bruge rigtig mange timer på det. Til tider timer, der kan følelses spildte fordi du vil begå fejl hen af vejen og der vil være utrolig mange ting at sætte sig ind.

Alt i alt er jeg bare helt klar til 6 måneder mere med min lille shop og alle de super skønne kunder jeg fået.

God weekend og tak fordi du læste med:-)

søndag den 21. januar 2018

Anmeldelse af "Vingbummernes verden"

"Vingbummernes verden del 1 Rejsen begynder"


(Sponseret indlæg)

Vi har været så heldige at få lov at anmelde denne nye bog "Vingbummernes verden del 1, Rejsen begynder". Bogen er lavet som tegneserie og er til aldersgruppen 5-12 år. Derudover er der lavet et stykke musik til hver enkelt side i bogen. Herhjemme har min mellemste pige på 3 år dog lyttet interesseret, når der blev læst op. Især har hun brugt mange timer på bare at sidde og kigge i bogen og lytte til musikken. Vi har læst den som godnat læsning og må sige børnene har haft svært ved at slippe den. Min ældste på 6 år lever sig helt ind i universet om vingbummerne. De små væsner og hele universet er skabt ud fra vejrfænomener. Især fortælling om hvordan vingbummerne laver en regnbue var til store undren. Det samme var skyis, som Lille Mi er virkelig god til at servere. Findes skyis? og smager det godt mor? Tegneserien fanger ikke kun børnene på grund af universet, der er skabt omkring vejrfænomener. Historien bevirker også at børnene bruger deres fantasi. Vingbummernes verden er en fantasiverden som børn kan relatere til, den er tilpas mærkelig til at de godt kan gennemskue, det ikke er virkeligheden og så alligevel "tænk hvis nu det fandtes?". Når man som forældre skal læse højt kan jeg godt blive lidt udfordret på udtalen. Ikke fordi det er svært at udtale, men alt er navngivet omkring Mi, fixbum, Cumulus og bumbum, der kan tungen godt kan blive vredet lidt rundt. Jeg havde lidt svært ved at skelne de forskellige karakterer fra hinanden.  Min søn på 6 år havde dog helt styr på hvem, der var hvem, så ja kan godt være jeg bare er blevet for gammel hehe. Bogen er som sagt lavet som tegneserie og hold nu op den er flot tegnet. Virkelig smukke billeder og med masser af klare farver. Historien er spændende, men det er helt klart de mange flotte billeder, der får børnene til at leve sig ind i hele universet omkring Vingbummerne og deres verden. Tydelige ansigtsudtryk og detaljerede billeder gør bogen spændende.




Udover de super flotte tegninger er der lavet rigtig fin musik til bogen. Den er delt op i små dele og kan så afspilles til hver side. Musikken gør historien mere levende og børnene lever sig helt ind i historie. Ideen med baggrundsmusik til en bog har jeg ikke oplevet før, men synes konceptet er rigtig godt. Musik understreger hele historien, føleser og uhygge hele vejen igennem. Musikken kan hentes her Soundcloud. Har faktisk selv siddet om aftenen bare og lyttet til musikken, dejligt afslappende efter en lang dag.
De yngste der endnu ikke selv kan læse har også stor glæde af at sidde og kigge i bogen selv. Når de har hørt historien kan de sagtens selv "læse" bogen igen udfra billederne.

Udover bogen og musikken kan du også finde en masse smukke plakater fra bogen du kan hænge på børnens værelser.

Du kan købe bogen, musikken og plakater her vingbum.dk (kan også findes på Saxo.com , bog-ide.dk og mange andre steder) Bogen findes også som E-bog.
Musikken kan også findes på soundcloud og spotify, hvor den er i wav fil, så er man lidt musik nørd er det her den skal høres.

Information om bogen:
Historie, tekst og design idé af Lars Laustsen
Illustration og design af Rasmus Schmidt
Musik af Henrik Hytteballe

Anmeldelse.
Stjerner 1-6

"Vil give bogen 5 stjerner ud af 6. Den inderholder et skønt univers børnene kan leve sig ind. Super flot tegnet og skøn idé med baggrundsmusik. Selve teksten kan virke lidt svær at læse højt, derfor når den ikke helt op på 5 stjerner "



Tak fordi I læste med :-)