Gravid en dans på roser - Graviditetskomplikationer!

Gravid en dans på roser?

Jeg er gravid og oven ud lykkelig over at kunne få lov at opleve dette igen. Tænk at være så priviligeret at kunne blive gravid 3. gang. Der er så mange, der kæmper på ene eller anden måde. Ønskebarnet udebliver. Årsagerne er mange, man har måske ikke fundet den udkårne mand/kvinde eller man prøver og prøver. Baby vil ikke blive i maven. Det må være frygteligt. Det har bare på alle måde været min værste frygt. Især da vi skulle have nr. 1, hvilket tog 8 måneder. Vores problem var MIG - så slap dog af kvinde! Du er kun 23 år og hvad er sandsynligheden lige for du ikke kan blive gravid! Jeg gav op og tænkte "Nå hvis der ikke sker noget før jeg bliver 25 år, så går jeg til lægen" og wupti knap 1 måned senere efter at denne tankegang havde implanteret sig, stod jeg med en positiv test. Egentlig vidste jeg godt jeg var gravid inden jeg overhovedet havde taget testen. For aftenen forinden på vej hjem i bilen, kom jeg til at knibe en tåre to gange. Første gang da vi så en folk dådyr ude på vejen, dernæst fik vi et stenslag i ruden og jeg synes det var noget af det mest forfærdelige og utrolig sørgeligt. Ja man græder ikke over et stenlag i ruden eller små dyr, der ikke var i nærheden af at blive kørt ned.

Jeg blev glad i første omgang, nu var det lykkes. Yes!!! Fuck!!!!! ( Ja man må ikke bande!) Men det var virkelig blandende følelser jeg pludselig stod med. Jeg burde være lykkelig, men var jeg ikke. Blev ramt af en angst for om jeg nu også kunne det her! Klokken var 5 om morgenen. Løb med tispinden og viftede med den op i min kærestes hovede, mens jeg råbte " der er to! Der er to streger!". Fik svaret, klokken er 5!!!! satte mig på sengekanten og tudbrølede. Tænkte var det her nu også en god idé? Burde jeg ikke være lykkelig? Ønskebarnet var på vej! Manden i mit liv lå bare og sov videre. Her sad jeg og tænkte, det er da ikke en lille ting! Sagde lige så stille og regnede ikke med at blive hørt "jeg ER gravid". Bag mig kommer der lige pludselig gang i dynerne og en fortumlet mand kigger på mig. Smilede "nå er det, det to streger betyder". Kunne mærke en lille lykke gemme sig inde bag alt angsten. "Jeg tror altså ikke, det er så godt, jeg tror ikke, jeg vil være gravid alligevel".
Jeg kunne ikke føle mig mere forkert lige i det øjeblik. Når jeg går i panik over noget er det fantastisk at have en stående ved sin side, der altid ser det positive i alt. "Tag dig nu lige sammen! Selvfølgelig vil du gerne være gravid du har ikke snakket om andet de sidste mange måneder. Klokken er 5 om morgenen. Har vi mere chokolademüsli?" Sådan blev den positive test gjort til en Hverdagsting og ikke livsændrende begivenheden. Der gik et par dage og lykken kom lige så stille.

JEG ER GRAVID!!!!!!!  ❤

Ville den dag idag have ønsket nogen havde fortalt mig, at det var helt normalt at stå med den slags følelser. Det bliver bare hurtigt et tabu, fordi der er mange, der står med problemer med at blive gravide.

Graviditetskomplikationer

Det var jo fantastisk at være gravid. Helt lyserødt og skønt! Indtil jeg en morgen står op og bruger hele morgenen på at studere alle tænkelige vinkler og kanter i toiletkummen!!

JEG VIL FØDE NUUU!

Nå, men denne herlighed med at studere toiletkummer, blev min beskæftigelse de næste mange måneder. Det og så kommentarer som " ja sådan er det jo at være gravid, det følger bare med". Hold nu op! hvor jeg dog kan hade den sætning! Nej graviditet er ikke en sygdom, men man kan få komplikationer i mindre eller sværere grad. Rigtig mange gravide kaster op i starten og for de fleste går det over igen. Hvis man ikke har prøvet det på egen krop, hvor invaliderende det kan være at kaste op hele vejen igennem, kan jeg godt forstå sætningen. Synes der er en tendens til, at er man gravid, så er det bare noget der følger med. Heldigvis har de fleste gravide kun milde komplikationer som kun står på i en periode. Det er lidt ligesom "usynlige" sygdomme, dem kan folk også have svært ved at forstå. Når man er gravid, har man maven som "synligt symptom" . Synes man som gravid skal have lov at "brokke" sig lidt og andre burde vise lidt mere sympati over for den gravide, uanset om man forstår det eller ej. Jeg vel mene, jeg er en af de"heldige" gravide, der er omgivet af  en familie og en arbejdsplads, der er meget forstående

❤

Denne gang er jeg desværre ramt af bækkenløsning og ja har ovenikøbet selv tænkt, hvor slemt kan det lige være at have lidt ondt i bækkenet. Nu oplever jeg det på egen krop og det er bestemt ikke bare lidt ømhed, der kan fortrænges. Det gør så sindsygt ondt.Selv helt almindelige hverdagsting som at hjælpe børnene med at få sko på, handle ind og gå med en indkøbsvogn er pludselig blevet en udfordring. Gør jeg et forsøg alligevel som supermor, ja så er jeg tvangsindlagt på sofaen resten af dagen.

Alt den her snak om "Husk nu at nyde din graviditet, den kommer aldrig igen" Nej og heldigvis for det, for det er ærligt talt ikke sjovt at være gravid med komplikationer! Vi er alle forskellige også som gravide og hvad vi bliver ramt af. Nogle vil nyde deres graviditet i fulde drag og næsten ikke mærke noget til den andet end maven vokser og en sparkede baby. Det er jo skønt. Hvorfor så blive gravid igen, hvis man har en krop, der ikke er så vild med det? Det svar tror jeg alle mødre med små guldklumper kan svare på.

Vi skal passe på hinanden!
Går vi alle rundt og spiller supermødre hele tiden skaber vi en falsk virkelighed. Denne virkelighed kommer mere og mere til udtryk som et fint glasbillede på de sociale medier. Her er det sjældent, der er nogen, der har en dårlig dag. Der er et overvæld af smukke hjem, glade mødre, grinende babyer o.s.v. De fleste af os kan godt kigge gennem facaden og især ved dem, der står os nær. I den periode hvor man venter det første barn, kan alt dette alligevel godt vælte ens verden. Alt er nyt og kroppen opfører sig mærkeligt sammen med en masse nye følelser man måske ikke helt ved, hvilken box man skal ligge i. Min egen profil er da også helt klart kun smilende børn, der er jo ikke nogen, der har lyst til at ligge et billede op af en grædende baby. Dette er bestemt ikke en opfodring til dette. Vil betegne dette som et opråb. Vi skal huske alle de vordende/nybagte mødre på, at det er ok ikke at være supermor hele tiden. Vi skal huske, at det er ok engang imellem bare at ligge sig faldt ned og råbe HJÆLP! Vi kan ikke være supermor døgnet rundt. Så alle I skønne mødre derude, husk at give hinanden et kram engang imellem. Det uanset om du er mor til et voksent barn eller sidder med en lille nyfødt i armene. Vi kan alle få brug for en hjælpende hånd:-)

Tak fordi du læste med ❤

Hvis du selv har oplevet manglede forståelse i forbindelse med din graviditet eller bare har noget omkring det at være gravid du gerne vil dele med andre. Så smid en kommentar og oplys os andre. Så vi alle kan blive lidt klogere:-)